Adam og Eva – og synden

Som kronen på værket skaber Gud til sidst mennesket, idet Han skaber mennesket i sit eget billede, for at mennesket kan være Guds hjælper og herske over planter og dyr. Selv om vi mennesker på mange måder er ligesom dyrene, så ligner vi også Gud: Vi har en udødelig sjæl, vi har en bevidsthed og et sprog, og vi har en fri vilje. Og så har vi også muligheden for at arbejde på at komme til at blive ligesom Kristus.

Menneskene Adam og Eva bor i den perfekte verden Paradis, hvor de må gøre hvad de vil – undtagen at spise af træet, som giver forståelse af forskellen på godt og ondt “Kundskabens Træ”. For hvis man ikke kender det onde, kan man heller ikke ønske det onde.

Men den onde slange lokker Eva til at spise af Kundskabens Træ, og Eva lokker Adam til at gøre det samme. For hvad vil “ondskab” egentlig sige? Det er, når man ikke følger Guds vilje, som altid er kærlighed. Det er, når man sætter sig selv højere end Gud, og det var hvad slangen gjorde, og hvad slangen fik mennesket til at gøre.

Derfor forbander Gud slangen, som i virkeligheden var djævlen. Gud siger: “Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden, mellem dit afkom og hendes: Hendes afkom skal knuse dit hoved, og du skal bide hendes afkom i hælen.” Det betyder ikke kun, at mennesket skal frygte og bekæmpe slangerne, men også at Evas efterkommer Jomfru Maria, skal føde Jesus, som skal knuse djævlens magt.”

Man kan kun være i Paradis, hvis man er tro mod Guds vilje. Gud kunne ikke længere regne med, at Adam og Eva ville holde sig væk fra Livets Træ, der giver udødelighed, og derfor måtte Adam og Eva forlade Paradis.

Verden udenfor Paradis er ikke perfekt men fuld af synd. Synd betyder, at man vender sig væk fra Gud. Man kan ikke leve evigt som i paradis, og derfor sagde Gud, at Adam og Eva skulle få mange børn, så der fortsat ville være mennesker efter deres død. Man må kæmpe for at overleve, man må kæmpe med sygdom og sult, man må kæmpe med ondskab, og man må leve med lidelsen. Gud lovede, at Han stadig ville hjælpe menneskene, men ikke så meget, at Han tager ansvaret fra os. Vi skal selv ønske at komme tilbage til Gud, og det derfor må vi leve med vores lidelser.

Også i dag lever vi i en verden, der er fuld af synd. Børnene fødes uskyldige, men de bliver hurtigt påvirket af synden omkring dem. Men ved at overgive os helt til Gud, kan vi komme ham nær, og lade Ham sørge for os.