Faste

De troende i Kirken har altid fastet på bestemte tidspunkter. Også jøderne fastede, og Jesus fastede og bad 40 dage i ørkenen, efter at Han var blevet døbt i Jordanfloden. Det gav Jesus kræfter til at modstå Djævelens fristelser.

Hvorfor faster vi?

Fasten kan også give os kræfter til at modstå fristelser. For når vi faster, så øver vi os i at undvære lækker og fristende mad. I fastetiden skal vi også prøve at undgå andre ting, der kan friste os.

Når vi står imod fristelser, bliver vi bedre til at få øje på de gange, hvor vi har givet efter for fristelser. Fristelser kan være mange and ting end mad: dovenskab, vrede, misundelse og så videre. Så fasten kan hjælpe os med at angre og skrifte.

Når vi tænker mindre på at forbruge, så har vi mere overskud til at bede og tænke på Gud, og det er i den sidste ende det vigtigste ved fasten.

Vi kan også øve os i at være mere barmhjertige og hjælpsomme overfor andre mennesker. De penge vi sparer på mad, kan vi give til fattige – for eksempel hvis vi møder en hjemløs på gaden, eller der er indsamling til nødhjælp.

Man skal passe på at man ikke faster, fordi “man skal”. Hvis det ikke er frivilligt, så hjælper det ikke. Men hvis man er nødt til at spise fastemad, fordi resten af familien gør det, så skader det heller ikke 🙂

Hvornår faster vi?

For at vi kan forberede os på de store helligdage i Kirken faster vi forinden:

  • Den 15. november fire dage efter Mortensaften begynder julefasten, og den slutter juledag den 25. december, hvor vi fejrer Jesu Kristi fødsel.
  • 40 dage inden påske begynder påskefasten. Allerede en uge før stopper vi med at spise kød, og når fasten rigtigt begynder stopper vi også med mælkeprodukter (for eksempel ost). Fasten er en forberedelsestid før kirkeårets vigtigste begivenhed: Da Jesus døde på korset og opstod fra de døde.
  • En uge efter pinsen begynder apostelfasten, som varer frem til den 29. juni, hvor vi fejrer apostlenes ledere Peter og Paulus.
  • Den 1. august begynder vi fasten før Jomfru Marias hensoven, som er den 15. august.

Derudover faster vi som regel også hver onsdag og hver fredag.

Det står i Kirkens kalender, hvilke dage man faster.

Når man går til nadver, skal man have fastet senest siden midnat. Det vil sige, at man ikke spiser morgenmad, inden man går til kirken søndag morgen (med mindre man ikke skal have nadver).

Hvordan faster vi?

Det er ikke meningen med fasten, at man skal sulte. Man skal spise det, kroppen har behov for.

Det er heller ikke sådan, at vi betragter noget mad som “urent”. Tværtimod undgår vi i fasten mad, som er luksus!

Fasten betyder, at der er bestemte mad- og drikkevarer vi undgår. Vi spiser ikke kød – heller ikke fisk. Ost,  mælk, æg og andre fødevarer, der stammer fra dyr, spiser vi ikke. Vi bruger ikke olivenolie, og vi drikker ikke vin.

Det kan lyde lidt mærkeligt, at man lige skal undgå olivenolie, men det skyldes, at olivenolie er almindelig i de sydligere lande, og at det er en bedre olie end andre olier.

Vin betyder ikke kun vin men også øl og spiritus. I nogle lande drikker man altid øl til maden, men meningen er, at man så drikker så lidt øl som muligt. Lys øl og julehvidtøl har kun lidt alkohol, så det behøver man ikke at faste fra.

Rogn, skaldyr (rejer, muslinger), blæksprutter og snegle må man godt spise.

På nogle fastedage er der undtagelser. Nogle gange er olivenolie og vin tilladt. Andre dage må man også spise fisk (men ikke kød fra pattedyr). I ugen før den store faste op til påske spiser man ikke kød men gerne mælk og ost.

I Kirkens kalender står der, hvordan man faster på de enkelte fastedage.

Det er ikke faste, hvis man laver indviklede festretter med vegetarmad. Maden skal helst være simpel.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: