Gudstjenesten om søndagen

Vi kalder gudstjenesten om søndagen for Den Hellige Liturgi. De fleste søndage følger man Den Hellige Johannes Chrysostomos liturgi fra ca. år 400. Kirken har altså brugt denne gudstjeneste i 1.600 år!

Gudstjenesten er delt i tre dele: 1) Forberedelsens gudstjeneste, 2) Ordets gudstjeneste og 3) Nadverens gudstjeneste.

1) Forberedelsens gudstjeneste

Inde ved siden af alteret forbereder præsten gudstjenesten ved først at tage præstedragten på.  Så skærer han små stykker af brødet, som skal ofres, og for hvert lille stykke nævner han et navn, han beder for. Samtidig  vil læseren og måske andre medlemmer af menigheden læse tidebønnerne, imens kirkegængerne kommer ind og beder foran ikonerne og tænder lys.

2) Ordets gudstjeneste

Der bliver nu åbnet ind til alteret, og præsten eller diakonen tilrøger alter, ikoner og troende med velduftende røgelse.

Man beder “den store litani”, som er en bøn til Gud om at hjælpe os med alle de vigtigste behov for de troende og for samfundet.

Der bliver sunget tre hymner, som kaldes antifoner. Midt i den tredie antifon (saligprisningerne), går præsten, diakonen og altertjeneren i en række ud af alterrummet med alterbogen (som indeholder de fire evangelier), lys og røgelseskar. Det kaldes den “lille indgang”. Lyset stilles midt i kirken. Præsten beder, lægger alterbogen på alteret og velsigner. Lyset bæres ind.

Nu synger man dagens troparier, som er hymner, der handler om den fest, kirken fejrer den dag, eller de hellige man mindes den dag.

Man synger den trehellige sang: “Hellige Gud, Hellige Stærke, Hellige Udødelige – forbarm dig over os”.

Læseren går ind til alteret med Bibelen og bliver velsignet. Han kommer tilbage og læser fra dagens epistel (et af de breve som Paulus eller de andre apostle skrev). Derefter synger alle Halleluja-hymnen, mens der tilrøges.

Lyset stilles ud i kirkerummet, og så læser diakonen eller præsten dagens tekst fra evangelierne. Bagefter prædiker en af dem over teksten (ikke i alle kirker).

Denne del af gudstjenesten slutter med en bøn for katekumenerne, som er under oplæring, fordi de endnu ikke tilhører Kirken, men gerne vil optages i den.

3) Nadverens gudstjeneste

Menigheden synger nu “Kerub-hymnen” (keruber er blandt de højeste engle, og de synger foran Gud). Imens tilrøger diakonen og kirkeværgen samler penge ind til kirken.

Præsten, diakonen og altertjeneren går i en række ud af alterrummet med offerkarene (som indeholder nadveren), lys og røgelseskar. Det hedder “den store indgang”. Præsten beder en del af den store litani.

Så synger alle i kirken Trosbekendelsen.

Præsten beder om, at de troende løfter deres hjerte op til Gud, og alle synger “Hellig, Hellig, Hellig er Herren Sebaot, hele jorden er fuld af hans herlighed!”, sammen med seraferne (engle) i himmelen.

Præsten læser nu de ord, som Jesus sagde, da han indstiftede nadveren, og han beder tre gange Helligånden om at komme ned over de hellige offergaver og menigheden svarer amen hver gang. Den tredje gang bøjer alle i menigheden sig ned til jorden og tilbeder Herrens legeme og blod. Det hedder epiklesen.

Herefter synger alle hymnen til Den Hellige Gudføderske Jomfru Maria “Værdigt og ret at prise dig salig Gudføderske”.

Så synger man Fadervor, og lyset bæres ud i kirken.

Nu modtager præsten og diakonen nadveren. Når lyset er båret ind i alteret igen, beder alle om at være værdige til at modtage Herrens legeme og blod. Kirkens medlemmer stiller sig på række med krydsede arme og modtager nadveren efter tur, imens alle synger med på nadversangen. Når man har modtaget nadveren, kysser man nadverkarret og går hen og får antidoron, som er brød og vin, så nadveren kommer ordentligt ned i maven. Man må kun modtage nadveren, hvis man har skriftet og ikke har spist eller drukket efter kl. 24 om natten.

Menigheden takker ved at synge  “vi har set det sande lys”. Til sidst velsigner præsten, hvorefter alle i kirken efter tur kysser korset og igen modtager antidoron.

Gudstjenesten slutter med at kirkeværgen eller en anden fra menigheden læser tre afsluttende bønner.

Derefter er der normalt kirkekaffe, hvor man spiser og hygger sig sammen.