Disciplene

Jesus havde 12 disciple. Discipel betyder elev, og derfor kalder disciplene også Jesus for mester (lærer) og rabbi (præst). Der var mange andre mennesker, der også fulgte Jesus – de elskede Ham og fulgte Ham på nogle af rejserne.

Først mødte Jesus Andreas og Simon, som var brødre. Han bad dem følge sig, og det gjorde de straks. Andreas havde været discipel af Johannes Døberen, og omtales som den “først-kaldede”. Jesus gav Simon et nyt navn: Kefas som betyder klippe. På græsk hedder det Petros, på dansk siger vi Peter. Jesus siger, at på denne klippe vil Han bygge sin kirke.

Derefter kaldte Jesus to andre brødre Jakob og Johannes. De havde tilnavnet tordensønnerne, og Jakob var i hvert fald kendt for at kunne blive meget vred. Johannes var ganske ung og den af disciplene, som Jesus holdt mest af.

Så møder Jesus Filip, og han følger straks efter. Filip fortæller sin ven Nathanael, at Messias er kommet. Da Jesus kalder Natanael ved hans navn, og kan fortælle, hvad han havde lavet tidligere på dagen, tror også Natanael på Jesus.

En dag møder Jesus en tolder, der sidder ved sin toldbod og opkræver skat fra folk. Jøderne kunne ikke lide tolderne, for de arbejdede for romerne, der havde besat jødernes land. Jesus siger: “Følg mig”, og det gør Levi, og han får navnet Mattæus.

I Bibelen står der ikke, hvordan Jesus lærer de øvrige fem disciple at kende.

Thomas kaldes tvilingen (didymos). Han siger på et tidspunkt, at han vil forsvare Jesus til døden, men han er mest kendt som den “vantro”, fordi han ikke kan tro på, at Jesus er genopstået fra de døde, hvis han ikke får lov at røre ved Hans sår.

Jakob nr. 2 søn af Alfæus, står der ikke noget særligt om i Bibelen.

Thaddæus , som også hedder Judas til fornavn, står der heller ikke noget særligt om i Bibelen.

Simon nr. 2, som har tilnavnet Zeloten. Zeloterne var måske en gruppe af præster, der var yderligtgående.

Judas Iskariot er den discipel, som forråder Jesus til sidst, og overgiver ham til de præster, der ønsker at slå ham ihjel. Han hedder Iskariot, fordi hans familie kommer fra byen Keriot.

På ikonen er Matthias den 12. person. Han erstattede Judas Iskariot, der begik selvmord efter at have forrådt Jesus.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: