Mirakler

Jesus gjorde mange mirakler. Det vil sige, at Han fik ting til at ske, der ikke er mulige efter de almindelige naturlove.

Det første mirakel er, at Han lod sig føde af en jomfru. For Gud er alt muligt!

Det næste mirakel, der står om i Bibelen, var ved begyndelsen af hans kendte liv. Jesus var gæst ved et bryllup i byen Kana, og da vinen var ved at slippe op, lavede han vand om til vin. Det er et lidt mærkeligt mirakel i forhold til de andre mirakler, men Jesus vil naturligvis gerne have at vi har det sjovt, så længe vi ikke glemmer at Gud er kilden til alt.

Der er mange historier i Bibelen om, at syge og handicappede kommer til Jesus, og at Han helbreder dem. Der er også tre historier om, at han giver liv til nogle, der er døde! Handicap og død er nemlig også en sygdom, når man tænker på, at Gud skabte Adam og Eva til at leve evigt i Paradis. Det var først efter, at mennesket forlod Paradis, at sygdommene opstod.

Jesus sagde ofte, når han helbredte – “dine synder er dig forladte”. Det betyder, at endnu større end helbredelsen af blinde øjne og lamme ben er det, at Gud tilgiver vores synd. Gud virkelig elsker og ønsker os, selvom vi ikke altid elsker Gud. Han sagde også “din tro har frelst dig”. Det er fordi, det er vigtigt, at vi samarbejder med Gud – Han frelser os ikke mod vores vilje.

Jesus hersker også over naturen. Han går på vandet, og Han befaler stormen, at den skal stoppe – og det gør den.

To gange, hvor mange mennesker er kommet til Ham langt ude på landet for at lytte til Ham, laver Han nogle få brød og nogle få fisk om til mange – nok til at de mange tusind mennesker kan spise sig mætte.

Han siger til disciplene, at bare man har en lille bitte smule ægte tro, så kan man flytte bjerge! Tænk dig, at hvis man tror rigtig meget på Gud, så kan man gøre mirakler ligesom Jesus.

Mange hellige mennesker har lavet mirakler ligesom Jesus. De har været helt fyldt af tro på Ham og af Hans nåde, og selv efter at de er døde som mennesker, har de lavet mirakler, for dem, der har bedt om deres hjælp.

Skriv en kommentar