Apostlene

Jesus bad de 12 disciple være apostle og drage ud i verden for at sprede Hans ord til alleHellige Andreas med korset folkeslagene og gøre dem til disciple.

  • Simon Peter prædikede i Mellemøsten, Lilleasien (i dag Tyrkiet) og i Rom, hvor han blev korsfæstet. Vi mindes ham den 29. juni og den 16. januar.
  • Andreas den først-kaldede prædikede i Byzans (i dag Istanbul), i de russiske lande og i Grækenland, hvor han blev korsfæstet. Vi mindes ham den 30. november
  • Jakob (søn af Zebedæus) prædikede i Spanien, hvor pilgrimsbyen Santiago (Hellige Jakob) er opkaldt efter ham. Da han var hjemme i Jerusalem, blev han anklaget af jøderne og halshugget. Vi mindes ham den 30. april.
  • Johannes “teologen” fik til opgave at passe på Gudsmoder Jomfru Maria. Han skrev Johannes-evangeliet. Senere blev han taget til fange og skulle bo på den græske ø Patmos, hvor han fik og skrev “Johannes Åbenbaring”. Vi mindes ham den 8. maj og den 26. september.
  • Filip prædikede i Lilleasien og i Grækenland. Med sin bøn dræbte han en kæmpe slange, som hedningene tilbad. Det gjorde dem så rasende, at de korsfæstede ham. Vi mindes ham den 14. november.
  • Bartolomæus prædikede i Lilleasien, Armenien og Indien. Han blev korsfæstet sammen med Filip, men da der kom et jordskælv, tog de ham ned af korset – Filip var da allerede død. I Armenien helbredte han kongen for sindsyge, men kongens bror blev jaloux på ham og korsfæstede, flåede huden af ham og halshuggede ham. Vi mindes ham den 11. juni og den 25. august.
  • Thomas prædikede i Palæstina, Mesopotamien (i dag Irak), Partien (i dag Iran), Etiopien og Indien. Fordi han havde omvendt konen og sønnen til en indisk guvernør blev han fængslet, pint og dræbt med fem spyd. Vi mindes ham den 6. oktober.
  • Mathæus prædikede blandt jøderne og senere i Etiopien. Han blev brændt levende af kong Fulvian. Vi mindes ham den 16. november.
  • Jakob (søn af Alfæus) prædikede i Palæstina, Lilleasien og Egypten, hvor han blev korsfæstet af hedninge. Vi mindes ham den 9. oktober.
  • Judas Taddæus prædikede i Palæstina, Syrien, Arabien, Mesopotamien og Armenien. Mens han prædikede ved bjerget Ararat, blev han fanget af hedninge, som korsfæstede ham og beskød ham med pile. Vi mindes ham den 19. juni.
  • Simon Zeloten prædikede i Mauritanien i Vestafrika og senere i Georgien, hvor han blev pint og korsfæstet af hedninge.
  • Matthias blev apostel i stedet for Judas Iscariot, der havde begået selvmord. Han prædikede i jødernes land, og senere i Syrien, Lilleasien og andre lande. Da han kom tilbage til Jerusalem blev han anklaget foran præsternes råd. I sin forsvarstale viste han dem, at Jesus er Kristus, og derfor dømte de ham til stening. Bagefter halshuggede de ham.

Jesus valgte udover de 12 disciple også 70 andre som med-apostle, og dem sendte han også ud for at prædike. Man kender ikke navnene på alle de 70.

Der er også mange hellige, som kaldes “lig med apostlene”. Det er hellige mennesker, som også har draget rundt, prædiket og har omvendt mange mennesker til Kristus. Det er for eksempel Hellige Patrick der kristnede irerne, hellige Ansgar der kristnede danskerne, og hellige Nina der gen-kristnede Georgierne.

Hellige Ansgar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: