Modstand mod Gud

Enhver kristen ved, at man godt kan føle sig alene med sin tro. I Danmark er der ikke mange, der virkelig tror på Gud. I hvert fald ikke sådan som Han har vist sig for os.

Argumenter skaber tvivl

Derfor er der tit mange, der gerne vil diskutere med én, hvis de ved, at man er kristen. Det kan være sjovt at diskutere, men argumenter ikke er afgørende for tro. Man kan ikke med argumenter tvinge nogen til at tro, og heller ikke til ikke at tro.

Selv om folk tit siger, at deres argumenter er beviste, så hviler de fleste argumenter også på en tro. Det man kalder “beviser”, er ofte kun teorier. Det argumenter kan, er at få andre til at tvivle. Det er meget nemt at få andre til at tvivle.

De fleste troende kender til at tvivle. Menneskehjernen er så stor og stærk, at den altid vil stille spørgsmål – sådan er vi skabt! Derfor er vi nødt til at vælge at holde med Gud fremfor at holde med vores tvivl, for hvis vi tænker mest på vores tvivl, så kan vi miste troen!

En åndelig kamp

Der foregår en åndelig kamp i hele verden imod dem, der elsker Gud. De onde kræfter ønsker at rive mennesker væk fra Gud. Det foregår på mange måder.

Den vigtigste måde i dag er forbrugerismen. De siger: “det gælder bare om at have det så godt som muligt”. Mange mennesker tænker kun på at forbruge flere og flere ting. Al deres energi går med at tjene penge, bruge penge, forbruge ting og smide dem væk. De skal hele tiden have den nyeste og smarteste dims (smartphone, sko, TV, bil), selvom den gamle virker godt nok. Det værste er, at de også opfatter mennesker som ting: de vil have smarte venner og kærester, og de betaler gerne andre mennesker for at få hjælp. Når man har det sådan, så har man gjort forbrug til en afgud! Og så er der ikke længere plads til den sande Gud. Konsekvensen er, at de forurener det gode forhold mellem mennesker, ligesom de forurener den smukke natur, som Gud har givet os at leve i.

En anden måde er videnskabstro. De siger: “jeg tror kun på noget, som er bevist”, eller “jeg tror kun på det, jeg kan se med mine egne øjne”. Det kan lyde meget klogt og realistisk, men det er faktisk både dumt og urealistisk. Der er jo masser af ting, som først er blevet bevist for nylig, men de har jo eksisteret hele tiden. For eksempel troede de fleste mennesker engang på, at jorden var flad, for det kunne de jo se. Men så var der nogen, der rejste jorden rundt. Sådan lærer videnskaben hele tiden noget nyt, men hver gang rejser det også nye spørgsmål. Meget af det, man siger er bevist, er kun teorier – for eksempel BigBang-teorien. Der kommer hele tiden nye opdagelser, der ændrer de gamle teorier. Videnskab og tro er ikke modsætninger, men forskellige måder at forstå på, som begge er nødvendige.

En tredie måde er, når man siger, at den enkelte person er det vigtigste (individualisme). Disse mennesker mener, at man altid skal tænke på sig selv først: “er det godt for mig eller ej?”. Det er det stik modsatte af kærlighed, for kærlighed er, at man tænker på andre først. Konsekvensen er, at man gør selv til en afgud, og at man er ligeglad med andre mennesker.

Det betyder også, at det, man selv mener, altid er det rigtige, og at enhver derfor har sin egen personlige sandhed. Det hedder relativisme. Hvis enhver har sin egen sandhed, tror man ikke på, at der findes én rigtig sandhed, og heller ingen sand Gud. Men det er en fordrejning, for sandheden kommer jo ikke an på, om nogen kender den eller ej. Jorden var jo hele tiden rund, også selvom ingen troede på det. Alle mennesker har naturligvis lov til at tro hvad de vil, men det ændrer ikke på sandheden. En blomst mister jo heller ikke farverne, fordi en farveblind kigger på den.

En fjerde måde er politiske ideologier. Der findes mange: socialisme, liberalisme, nationalisme o.s.v. De vil altid overbevise os om, at hvis bare vi følger deres ideologi, så vil alting blive godt. Hver ideologi har sin afgud: socialisme – fællesskabet, liberalisme – individet, nationalisme – fædrelandet. Kristne har Gud, og tror at Kristus er verdens frelser, og har derfor ikke brug for ideologier, der altid har skabt krig og ufred mellem mennesker. Det udelukker ikke, at man har en politisk holdning, for det er naturligt at man gerne vil tage aktivt del i samfundet.

En femte måde er religioner. I Danmark møder vi mange religioner, som har lavet lidt eller meget om på Kirkens tro. Det kan være protestanter, der ikke tror på de hellige og heller ikke tror på helliggørelse gennem sakramenterne. Det kan være andre kristne eller muslimer, som ikke vil tro på, at Jesus Kristus er sand Gud, eller som tror på, at deres profet (Mormon, Muhammed o.s.v.) har lavet troen om. Der er også nogen, der tror på krystalsten, stjerner, drømme, sorte katte og selvom de nogle gange får ret, så får de ligeså tit uret.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: