Abraham, Isak, Jakob og Josef

Abraham

Fortællingerne om de fire familieoverhoveder (patriarkerne) er spændende, grusomme og lærerige på mange måder med rigtig mange vigtige detaljer. De handler om, hvordan den jødiske nation bliver til, de handler om kærlighed og synd, og de handler om hvordan Gud hjælper mennesket.

Gud beder Abram om at forlade byen Ur (hvor Irak ligger i dag). Da Abram med sine folk og dyr når Kanaans land, lover Gud, at dette land skal ejes af Abrams børn og efterkommere, og at der vil blive så mange af dem, som der findes sandkorn. Senere indgår Gud en pagt med Abram, som siger, at Abram vil bliver forfader til en mængde forskellige folkeslag. Til gengæld skal alle drengebørn omskæres, som et tegn på at de tilhører Gud. Omskæringen betyder, at de skal have skåret det forhuden på deres penis væk. Desuden siger Gud, at Abram fra da af skal hedde Abraham.

Abrahams kone Sarah kan ikke få børn. Alligevel giver Gud dem sønnen Isak, selv om hun og Abraham er blevet oldgamle. Gud beder Abraham om noget meget mærkeligt – at han skal ofre sin søn. Dengang ofrede menneskene deres dyr til Gud, men Gud beder om Isak, fordi Han vil se om Abraham virkelig elsker Gud. Abraham elsker og stoler på Gud, og fører derfor Isak bort for at ofre ham. Lige før det skal ske, siger Gud til Abraham, at han skal se sig om, for Han har givet ham et får, så han kan spare Isak for døden. Mange hundreder år efter ofrer Gud sin egen Søn Jesus Kristus – ikke for at glæde sig selv (tværtimod), men for at slette menneskenes synd.

Isak får sønnen Jakob, som bedrager sin far, sådan at han får førstefødselsretten i stedet for sin storebror Esau. Derfor er de uvenner, og en nat, hvor Jakob ved at Esau kommer med alle sine mænd, vågner han ved, at der står et mærkeligt væsen hos ham. Han slås med væsenet og nægter at give slip på det, før det har givet ham sin velsignelse. Væsenet velsigner ham og giver ham et nyt navn: Israel, som betyder, ham som har kæmpet med en engel. Efter Jakob kom folket til at hedde “israeliterne”.

Jakob får 12 sønner og en datter. Han elsker mest den næstyngste søn Josef, som har mange talenter. Derfor er de andre brødre misundelige på ham. En dag fanger de ham og sælger ham til en karavane, der drager til Ægypten.

I Ægypten bliver Josef efter mange år Faraos højeste embedsmand. Farao er herskeren over det store rige Ægypten. Da der bliver tørke og hungersnød i Kanaans land, kommer hans brødre til ham, for at få hjælp. De ved ikke at Josef er deres bror, men han selv genkender dem med det samme. De bliver glade for at se ham og fortryder hvad de gjorde imod ham. Josef beder dem hente deres far i Kanaans land og slå sig ned i Ægypten. Og dér bor de i 400 år, og vokser til et stort folk, men bliver med tiden slaver for Farao.

Midt i blandt dem fødes Moses, som skal føre folket ud af Ægypten.